Sorter tilpasset terroirerne
De gamle sorter er frem for alt lokale sorter. Før eksistensen af store industrielle frøgrupper producerede bønder og gartnere selv deres frø. De beholdt en del af deres høst i året til plantning den følgende sæson. Fra dette arbejde med frivillig eller ufrivillig udvælgelse, generation efter generation, er der født tusinder af frugter og grøntsager, tilpasset forskellige jordarter, former, farver og meget varieret smag. Disse sorter udgør et stort genetisk reservoir som mennesket kan benytte sig af for at skabe nye sorter. Dyrkning af gamle sorter betyder derfor at deltage i bevarelsen af biodiversitet og a kultur- og levende arv meget værdifuld for vores fremtid.
Men de gamle sorter præsenterer også en økologisk interesse. De har i deres gener den adaptive kapacitet, de har været i stand til at udvikle over for forskellige jordtyper, for eksempel, men også i lyset af de klimatiske nuancer i hver region. Når de dyrkes i deres oprindelsesregion, observerer vi, at de giver det bedste af sig selv, og at de er særligt resistente over for sygdomme og skadedyr uden brug af produkter.
Nye varianter fulde af løfter
Hvis innovationer er eftertragtede i prydplanter, afvises de undertiden med hensyn til grøntsagsplanter. Billedet af frøet, der blev manipuleret med i laboratoriet, af den 'teknologiske sort', slukker for mange gartnere og forbrugere. De nye sorter af tomater er anklaget for ikke at have smag mens de nye sorter af kartofler eller æbler mistænkes for kun at tilfredsstille industriernes krav. Imidlertid, det er ønskeligt at fortsætte med at udvikle sorterne, især for at tilpasse sig ændringer i vækstforhold, klimaændringer, nye sygdomme og nye skadedyr. Mange nylige sorter bringer reelle forbedringer på disse forskellige områder uden at forsømme andre kvaliteter (smag, udseende, bevarelse osv.).
Falske gamle sorter?
Forbrugernes entusiasme for gamle sorter er ikke undgået bemærkninger fra frøproducenter og frugt- og grøntsagsproducenter. Da disse sorter ikke er tilpasset standarderne for intensiv og standardiseret dyrkning, skabte de "kopier" af de mest populære arvestykker, som faktisk er moderne sorter, der kun har navnet oldtid. Desværre har disse kopier ofte ikke den samme smag som de originale sorter, og de gør intet for at beskytte biodiversiteten. Således har den berømte tomat 'Coeur de Boeuf', som meget ofte findes på supermarkedernes hylder, intet at gøre med den ægte 'Coeur de Boeuf', en gammel sort af italiensk oprindelse, der er meget værdsat for sit velsmagende kød. Så fans af gamle sorter, hvis disse snedige tricks trætter dig, har du stadig en løsning, og langt den enkleste: dyrk dine frugter og grøntsager selv!
